Sikke en sæson det har været i år! Efter vores klubsamlægning sidste sommer, har vi nu afsluttet vores første sæson som en fælles klub: Gjellerup KFUM/BTK MIDTJYLLAND.
Hold op, det er gået over alt forventning! Vi har haft mange gode præstationer til forskellige stævner, bl.a. til DM, hvor vi havde 5-6 spillere med, som alle spillede super flot!
I starten af 2024 holdt vi for første gang som klub Jyske Mesterskaber. Dette var en kæmpe oplevelse og en fantastisk weekend. Tusind tak til alle for at gøre en ekstra indsats både udenfor bordet, men også til dem, som spillede og hev en masse medaljer med hjem.
Vi har i løbet af året også fået anerkendelse fra Bordtennis Danmark i form af at være den første jyske klub, som har fået Bordtennis Danmarks certificering som Pigefokus klub.
Samtidig med dette fik vores formand og mangeårige træner, Flemming, Bordtennis Danmarks Sølv nål for hans store indsats og mangeårige engagement i bordtennis sporten!
For at slutte sæsonen godt af afholdte vi i starten af Juni afslutning for senior med en omgang padel og hyggelig spisning!
Ungdoms afslutningen foregik om søndagen hvor vi mødtes i Baboon city i Herning, hvor der blev spist pizza og tonset igennem i 4 timer!
Der kunne skrives rigtig meget mere om de ting, vi som klub har opnået igennem sæsonen, men vi lader de vedhæftede billeder tale sit eget sprog.
Så til slut, tusind tak til alle trænerne for deres kæmpe store indsats, tak til spillere – både ungdom og senior – for at give den gas til træning og til stævner. Og tak til de forældre og frivillige der har hjulpet til igennem hele sæsonen Vi glæder os helt vildt meget til at se jer igen i næste sæson!
De bedste hilsner
Bestyrelsen